Maria’s Deli arbejder altid med fokus på bæredygtighed og ”væredygtighed”
Det er ingen hemmelighed at vores branche, igennem mange år, har været præget af en hård tone og dårlige arbejdsforhold.
Det har altid været en mål for Maria at skabe en arbejdsplads hvor det er rart at være, og hvor der er plads til forskellighed og diversitet.
Med ordnede forhold og en arbejdsmiljøorganisation hvor arbejdsmiljøet bliver taget alvorligt, er Maria’s Deli en attraktiv arbejdsplads
Vi har flexjobbere ansat, som af den ene eller anden årsag ikke kan arbejde fuld tid. Derudover tilbyder vi ofte pladser til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet og folk der skal integreres i vores samfund.
Det har altid været vigtigt for Maria’s Deli at give tilbage til det lokalsamfund vi er i, og derfor sponsorere vi små lokale projekter, men også store sportsklubber.
Vi har i 2023 modtaget et diplom på S’et i vores ESG fra Ikast-Brande kommune. Det er vi stolte af.
Maria´s Deli arbejder konkret og effektivt med madspild og går op i at få rettet mængderne til, så det passer til de enkelte virksomheder. Det er altid en balancegang, for der også være mad nok, så de sidste der kommer til buffeten, også kan smage hele den gode frokost.
Vi benytter, så vidt muligt, lokale leverandører og sæsonens friske råvarer, for dermed at gøre vejen fra jord til bord så kort som mulig, dette er også med til at støtte lokale leverandører.
I køkkenet går vi op i at udnytte råvarerne fuldt ud og altid være nysgerrig på, hvordan vi kan spare på vand og strøm uden det går ud over den høje kvalitet vi ønsker.
Vi laver mad fra bunden, af friske råvarer og bruger en begrænset mængde halvfabrikata.
Det har altid været vigtigt for Maria´s Deli at lave så meget som muligt fra bunden, for så ved vi hvad varen indeholder 100%. Derfor opstår der også nemt en masse spildprodukt i form af skræller, skrog og lign. Her udnytter vi f.eks. æbleskrog i dressinger, peberfrugtstokken i gryderetten, brød til croutoner og broccolistokkens vitaminrige midte i salaten, for blot at give nogle få eksempler.
Maria’s Deli donerer overskudsmad til f.eks. blå kors varmestue og andre udsatte der kæmper med at få det hele til at nå sammen.
Vi anbefaler vores kunder at tage fat i ”fødevarebanken”, ”gratismad.dk”, ”stopmadspild” i Herning. Samt levere overskudsmad til varmestuer og væresteder. Husk dog altid at spørge til kravene for fødevaresikkerhed.
Det er vigtigt for os at have fokus på at optimere til en bæredygtig produktion.
Vi affaldssorterer så meget som muligt og har fokus på at undgå unødigt spild og svind i produktionen.
Vi er i gang med at udfase brugen af engangsemballage og skifte det ud til emballage der er bionedbrydeligt.
Derudover arbejder vi på at finde produktionsudstyr som mindsker forbruget af energi og optimerer til grønnere produktion på den måde.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.
Kan bestilles allerede til 27. oktober og frem til og med 20. december 2025